I parkerings- og garageanlæg med et etageareal større end 150 kvm. sætter bygningsreglementet BR10: 5.4, stk. 7 krav til mekanisk ventilation for at fjerne eksplosive dampe (CH4) og kulilte (CO).
Projektering sker på en af følgende måder : ASHRAE håndbog, Ventilations Ståbi eller den tyske norm VDI2053, hvor aktuel emission beregnes i garager - idet anvendelse/ belastning medfører for høj CO-koncentration iht. Arbejdstilsynets grænseværdier ved standard luftskifte.
Antallet, type og placering af detektorerne bør udføres på en sådan måde, at der ikke på noget sted eller tidspunkt er en koncentration på over 50 ppm Kulite (CO-detektor) svarende til 2 gange Arbejdstilsynets administrative norm for luftforureninger - Grænseværdi er for CO pt. 25 ppm. Ligeledes 0,3 vol. % kulbrinter (CH4-detektor virker på benzindampe) svarende til 25 pct. af nedre eksplosionsgrænse for kulbrinter (benzindampe C6H14).