Principper

Ventilation i P-kældre/-huse blev tidligere udført med et traditionelt kanalsystem hvor et større antal udsugningsriste var placeret ved gulv og under dæk, hvilket foranledigede en stor fraluftmængde. Derefter kom DIRIVENT-systemet som fungerede efter induktionsprincippet hvor erstatningsluft blev tilført via mange mindre dyser fordelt i kanalsystem. Udsugningen skete centralt i p-kælderen, således forurenet luft blev fjernet ved “gennemskylning” af området. Fælles for disse systemer var en høj driftsøkonomi og et pladskrævende kanalsystem.

Disse systemer er erstattet af impulsventilatorer, der giver en optimal ventilationseffektivitet uden ‘døde’ områder i garageanlægget og en optimal driftsøkonomi samt gør systemet anvendelig til røgudluftning og brandventilation.

Impulsventilatorer skaber en optimal strømningsmønsterprofil ved en høj mundingshastighed på afkastluften (18-24m/s ved maks. hastighed). Dermed medrives omliggende luft både under og på begge sider af impulsventilatoren, hvilket hindrer opbygning af giftig CO-koncentration eller eksplosive CH4 gasser. Grundet induktionen (medrivningen) vil den luftmængde, der er i bevægelse altid være væsentlig større end den luft, der går gennem ventilatoren.

Erstatningsluft tilføres ofte via gitterport eller erstatningsluftventilator. Afkastluft fra bygningens ventilationsaggregater kan også anvendes, hvilket giver gratis tilskudsvarme til garageanlægget.

Lavere installations- og driftsomkostninger

Installationsomkostninger er lavere for et system med impulsventilatorer, sammenlignet med et traditionelt kanalsystem. Ligeledes har systemet lave driftsomkostninger (ned til 90W pr. impulsventilator) da der ikke er noget kanaltryktab og alle ventilatorer styres af et detektorsyret automatiksystem – hvilket betyder en samlet lav LCC (livscyklusomkostning).

Impulsventilatorsystemet umærker sig også ved, at der ikke skal monteres kanaler som tager plads i garageanlægget, hvilket dermed giver flere P-pladser pr. nettoareal til udlejning.